Skip to main content

PASNING OG PLEJE AF AARHUS ROSEN

Hvordan passer og planter jeg Aarhus Rosen?

Aarhus Rosen kan plantes i bede samt i krukker. Plant dybt – okuleringspunktet skal være under jorden og vand godt ved plantning.

I bede kræver rosen under normale omstændigheder ikke vanding, mens rosen i krukker må vandes ofte.

Hvornår skal Aarhus Rosen gødes?

Roser er sultne og vokser hurtigt, så gød ca. én gang om måneden i perioden 1. april til 1. juli.

Vigtigt: Brug rosengødning med mikronæring. Der skal stå NPK + mikro på den gødning, du vælger i byggemarkeder eller havecentre.

Hvordan beskæres Aarhus Rosen?

Omkring 1. april klippes rosen ned til 15 centimeters højde.

I vækstsæsonen kan der med fordel klippes roser til buketter. Jo mere, du klipper, jo flere roser vokser frem.

Hvad stiller jeg op med bladlus i Aarhus Rosen?

Finder du grønne bladlus i rosen, kan de enten nulres eller spules af.

God fornøjelse med Aarhus Rosen.

Kærlig hilsen

Rosa Eskelund

Forædler af Aarhus Rosen